Armadillo :krigs dokumentarfilm

Krig helt uden filter. Filmen fik kritikerprisen i Cannes i år. Armadillo er opkaldt efter basen i Helmand i Afghanistan. Instruktøren Janus Metz har sammen med sin fotograf Lars Skree fulgt en gruppe danske soldater, der i et halvt år fra februar til august 2009 var placeret i Armadillo. Som infanterienhed er soldaterne forrest i krigen, og filmholdet er med dem helt ude i ekstremer, som mange danskere næppe kan forestille sig er en del af krigens virkelighed. Metz ønsker, at danskerne skal have det nøgne og upolerede billede af, hvad der sker, når man sender unge mænd i krig. Filmen viser bl.a. reaktionerne hos en soldat, da det går op for ham, at mortergranater formentlig har dræbt en lille afghansk pige. Filmen er lavet efter en aftale med forsvaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *